Velkommen til Gilleleje BIO

BIO 1: i den store sal er der 137 (+ 2 handicap pladser til kørestole), og salen er traditionelt indrettet.

BIO 2: den lille sal er mindre og utraditionelt indrettet som loungebio med sofaer og lænestole med puder i ryggen.
           Der er til daglig 28 pladser, men indretningen er fleksibel og kan udvides til 50.

Adgang til biografsalene sker via trapper eller elevator. I begge sale er der teleslynge og plads til kørestole. Biografens personale består af frivillige.

 

Praktisk information

Drikkevarer og snacks til filmen
Slik, popcorn og drikkevarer kan købes i billetsalget.

Te, kaffe, øl og vin kan købes i restaurant Bolværket.

Forfriskninger købt i Kulturhavn Gilleleje kan medbringes i salene.

 

Operasæson 2021/22

Vi skal igen opleve et bredt udvalg af operaer fra blandt andet Rom, Milano og Wien samt en livetransmission fra Opéra National de Paris.

Denne sæson byder udover opera også på balletten Den sovende skønhed (Tonerose) med musik af Tchaikovsky fra Scala 2019 samt en dokumentar med koncertoptagelser af de legendariske tre tenorer.

 

GILLELEJE filmklub

I mere end 40 år har Gilleleje Filmklub (tidligere kaldet Voksenfilmklubben i Gilleleje) vist film. Først på Gilleleje skole, men efter Kulturhavnen åbnede, vises de i Gilleleje Bio.

I efteråret 2021 er der 4 gode film for 200 kr
      6/9      Sidste bud
   25/10     I trygge hænder
     1/11     Europa
     6/12     Casablanca
Program er fremlagt på biblioteket.
Tilmelding til Anne Nordkrog, e-mail: anne@nordkrog.dk