MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Har du lyst til at udstille?

2. oktober 2017

Kulturhavn Gilleleje markerer sin et års fødselsdag med at invitere lokale kunstnere til at udstille deres værker. Præcis som sidste år, da Kulturhavnen åbnede.

 

 

For at komme i betragtning til udstillingen skal du

• Have bopæl i Gribskov Kommune

• Udtrykke dig kunstnerisk, fx med olie- eller acrylmaling, akvarel, tegning, foto eller skulptur. Du kan deltage med ét værk, og det må max være 110 cm højt og 80 cm bredt.

• Indsende et digitalt billede af dit værk på mailadressen: udstilling@kulturhavngilleleje.dk inden 17. oktober 2017.

 

Du behøver ikke at være professionel kunstner for at deltage. Udstillingsgruppen Kulturhavn Gilleleje vil påtage sig at udvælge de værker, som vil blive udstillet, af hensyn til pladsen og for at skabe en varieret helhed.

HUSK at oplyse navn, adresse og kontaktoplysninger (tlf. og mailadresse).

Udstillingen vil kunne ses i Kulturhavnen i tidsrummet 13. december 2017-3. februar 2018. Du vil blive kontaktet snarest muligt efter første udvælgelse angående indlevering af værker til den endelige afgørelse.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Udstillingsgruppen Kulturhavn Gilleleje

16. august 2018

Elvis 68 Comeback Special

Gilleleje Bio er stolte over, som en af de få biografer i Danmark, at kunne vise "Elvis 68 Comeback Special... Læs mere...
4. juli 2018

Anmeldelse Strandbakkeselskabet 100 år

Torsdag den 28. juni 2018 åbnedes udstillingen, der i tekst og billeder viser Gilleleje Strandbakker gennem 100 år og frem til i dag med fernisering i Kulturhavn Gilleleje. Læs mere...
4. juli 2018

Indvielse af det nye koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 fik Kulturhavn Gilleleje sit nye koncertflygel fabrikat BOSTON – designed by Steinway & Sons, indviet ved en lille overdragelseskoncert ad 2 omgange på mezzaninen. Anskaffelsen af flygelet er kommet i stand ved, at Foreningen Kulturhavn Gillelejes Venner gennem 1½ år har fremskaffet midler gennem forskellige fonde og bidragsydere. Koncerten blev afholdt over 2 omgange, den første forbeholdt for bidragsyderne, og den 2. for alle interesserede. Læs mere...
1. juli 2018

Overdragelse og Indvielse af koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 indvier Kulturhavn Gilleleje sit nyanskaffede Boston – designed by Steinway og Sons - koncertflygel. Det er lykkedes Foreningen Gilleleje Kulturhavns Venner igennem 1½ års arbejde at skaffe midler til denne anskaffelse gennem forskellige fonde og bidragsydere. Det eksisterende flygels kvalitet lod meget tilbage at ønske, og skulle man tiltrække professionelle kunstnere var det nødvendigt med et kvalitetsløft. Læs mere...